Kl. 10 imorges, den 18. oktober 2008, døde min far, 79 år gammel.
Min bror og jeg var hos ham da han trak vejret sidste gang.
Det var ganske fredfyldt.
Far led meget af demens og mange smerter gennem nogle år, og havde desværre ikke nogen bedring at se frem til. Jeg er glad for at han fik fred for sine lidelser.
Jeg ville skanne nogle billeder af ham, og skrive lidt om ham, ogi jagten på de helt rigtige billeder til denne blog fandt jeg den tale, min mor holdt for ham på hans halvtreds års fødselsdag. Jeg tror ikke jeg kunne skrive noget bedre selv, så her er talen i dens fulde længde:
"Kære Leif.
Jeg tror jeg vil læse dit horoskop for dig. Du er født i stenbukkens tegn.
Der står: Du er tænksom, samvittighedsfuld og en venlig natur. Du har anlæg for mekanik og teknik. Gode talegaver. I pengesager har du administrative evner. Du forstår at hævde dig uden at råbe højt.
Jeg tror aldrig jeg har set et horoskop passe på nogen som dette gør på dig, og deri tror jeg alle vore gæster vil give mig ret - men lad mig tilføje:
Du er trofast, en virkelig god kammerat og mand.
Jeg tænker sommetider på en tale du holdt på vores bryllupsdag til min mor og far, hvor du højtideligt lovede dem, at holde mig, ja nærmest bære mig, på hænder.
Det løfte har du holdt, selv om byrden måske nok har været lidt tungere at bære med årene, end du regnede med.
Jeg har ofte været syg og været hjemmefra i kortere eller længere perioder - også det har du klaret til et flot 13-tal (det hedder jo ikke UG mere).
Din tolerance er fantastisk, jeg mindes en episode fra nogle af de første år af vort ægteskab, hvor vi boede på kvisten på Lyngvej.
Jeg må åbenbart have syntes at der var nogle kanter, som skulle slibes af dig, men typisk for dig lader du mig bare rase ud og smække med dørene - og på det psykologisk rette øjeblik - sænker du avisen, som du har været gemt bagved, og siger lige så stille og behersket "Er der noget i vejen, min ven?"
Vi har altid haft det godt. Vi bliver mere og mere afhængige af hinanden, vi er nærmest blevet en enhed, der siger og tænker de samme ting på samme tid.
Jeg er måske nok ikke den rolige type som du, men jeg trøster mig med at du sikkert har haft godt af et spark fremad en gang imellem.
Jeg har engang læst at bag store mænds succes stod altid kvinder - men kære gæster, nu skal I jo ikke tro at Leif sådan finder sig i alting uden videre, han er bestemt ingen tøffelhelt.
Jeg kommer til at tænke på en gang, måske for 15-20 år siden. Du spildte aske fra en cigaret på vores køkkengulv. Jeg gjorde mere vrøvl end måske nok nødvendigt, - og ih, hvor blev jeg sat på plads een gang for alle, ja resten af mit liv kan og vil jeg stensikkert mindes din irettesættelse af mig.
Ordene lød sådan:
Een ting vil jeg altså sige dig. Dette er et hjem og ingen møbeludstilling.
Jeg tog irettesættelsen til mig, så nu har vi det rent så det er hygiejnisk forsvarligt, og tilpas rodet til at vi har det hyggeligt.
Jeg vil slutte med at ønske dig tillykke endnu engang og ønske dig og alle vore gæster et godt nytår og tak for alle de gamle år. Drengene og jeg skal nok passe godt på dig - for du skal gerne holde meget længe. Tak for alting, Leif.
Skal vi udbringe et leve for Leif?"
Ak ja. 1. januar 2009 ville far være fyldt 80 år. Så denne tale blev skrevet for 30 år siden, sikkert i disse dage. Kender jeg min mor ret, blev der skrevet MANGE kladder til denne tale.
Far, du har altid været der for mig. Du har altid været mit idol, og jeg takker dig for at du har lært mig så meget igennem årene. Jeg smiler altid og tænker på dig når jeg giver Moniques drenge - og naturligvis også Danielle - alle de råd som du gav mig gennem årene. Da var jeg ung og når du gav mig alle disse råd, hørte jeg nok ikke så godt efter som jeg skulle. Du var jo "gammel", og jeg vidste jo som ung og med på noderne meget mere om hvad der foregik i verden. Men efterhånden som tiden er gået, har jeg jo opdaget af alle de "dumme" ting du fortalte mig og advarede mig imod - ja, dem havde du jo ret i, og nu går jeg og siger nøjagtig de samme ting til ungerne. Så håber jeg bare at de denne gang hører bedre efter, men det gør de nok ikke. Alle de gode råd og vejledninger kan jeg takke dig for.
Far, jeg takker dig for at "tvinge" mig til at spille et musikinstrument. Det er nok den ting i livet jeg har haft mest glæde af, både som udøvende musiker, men også gennem det at værdsætte musik. Jeg kan ikke på nogen måde forestille mig et liv uden musik, og det kan jeg takke dig for.
Far, jeg takker dig også for at du har lært mig hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, og at du og mor altid har forstået at få mig til at gøre det rigtige, at følge mine følelser og min samvittighed. Idag har jeg verdens dejligste familie netop fordi jeg fulgte mine følelser. Det har jeg at takke dig for.
Far, jeg takker dig for at have støttet mig i alle de skøre påfund jeg har præsenteret dig for gennem årene, advare mig når du kunne se mig rende panden mod en mur, og skubbe mig fremad når du kunne se der var mening med galskaben. Idag er jeg åbensindet og ikke bange for nye ting. Det kan jeg takke dig for.
Far, du har lært mig værdien af humor. Lige til det sidste havde du en sund og god humor, var kendt som lidt af en lurendrejer på plejehjemmet, og uanset hvad kunne du altid grine af en god vidttighed. Du har lært mig at tage livet med et smil, samle på de gode minder og skille mig af med de dårlige. Idag er jeg en glad mand som ser den positive side af livet. Det kan jeg takke dig for.
Far, du har altid været der når jeg har præsenteret dig for et problem jeg måtte have haft. Du har altid gjort hvad du kunne for at hjælpe mig. Du har altid været der til at rage kastanjerne ud af ilden. Det kan jeg takke dig for.
Far, jeg elsker dig og jeg vil aldrig glemme dig. Tak for alt hvad du har været, og alt hvad du har gjort for mig. God vind på rejsen fremad.
Din største fan,
Keld.
