Please recommend my blog.

Saturday, June 28, 2008

Backseat Live

pano

Der landede et Cruiseskib i Kalundborg. Stor ståhej. Flag i Kordilgade, forretninger med udvidet åbningstid, og sidst, men ikke mindst koncert på Klostertorvet. Problemet var bare, at der ikke rigtigt var nogen der vidste det. Ingen plakater i gaderne og inden anden annoncering. Jeg så ihvertfald ingen. Min gode ven Morten var med at sætte lyd op til showet, og jeg hørte om det via ham.

Nå, men en del folk mødte da op. Ingen fra Cruiseskibet dog. Det var sejlet en time før hovednavnet Backseat gik på scenen. Oh, well.

Som altid i Kalundborg er publikom nogle sløve bananer. Der skal godtnok meget til for at få dem med på noget som helst. Det måtte Ivan Pedersen også sande (han vidste det vist godt i forvejen), og han gjorde et ihærdigt forsøg. Ivan, hvis du læser dette, så undskylder jeg på Kalundborgs vegne. Her er så kulturelt dødt at folk ganske enkelt ikke aner hvad man skal stille op med en god rock koncert.

På den positive side var der så ingen der gik i vejen når jeg tog billeder, så de blev mægtigt fine.

Backseat spillede godt. Jeg kender ikke så meget til deres musik, men har da altid hygget mig over dem når jeg har hørt dem i radioen eller selv spillet dem i Kalundborg Lokalradio da jeg arbejdede der.

 

No comments:

Post a Comment

Thank you for commenting on my blog. I really appreciate your input. For general clarity, please post your comment in English. :)